Rosmarin

Selvom det er en hårdfør krydderurt, kan den lejlighedsvis blive plaget af ubudne gæster. Blandt skadedyrene ses hyppigst væksthusmellus, spindemider, bladlus eller skjoldlus. Da rosmarin er spiselig, anbefaler vi at vælge naturlige bekæmpelsesmetoder ved angreb (f.eks. afvaskning af planten med en sæbeopløsning eller brug af bio-sprøjtemidler). Af sygdomme skal du være opmærksom på svampesygdomme – meldug og gråskimmel – som du kan forebygge ved at sikre god luftcirkulation og undgå gennemblødt substrat.

Rosmarin er en halvbusk, der kan blive mellem 50 og 100 centimeter høj. Bredden afhænger for det meste af, hvordan den knibes. Hvis du planter den på friland (for eksempel i en beskyttet gårdhave i et meget varmt område), bør du overholde en planteafstand på 50 cm mellem de enkelte planter. Det anbefales at plante cirka 4 til 5 planter pr. kvadratmeter.

I sit hjemland vokser rosmarin på stenede steder, og den kræver derfor mager, sandet og meget veldrænet jord. Grundlaget for succes er perfekt dræn. Placer altid et drænlag af småsten, grus eller lecakugler i bunden af krukken (eller i plantehullet i bedet). Almindelig pottemuld kan med fordel forbedres ved at blande fint grus og sand i, så vandet ikke samler sig omkring rødderne.

Helt sikkert! Rosmarin (Rosmarinus officinalis) har en fantastisk vintereffekt, da den er stedsegrøn som en staude. Dens dybgrønne blade og buskens form er en smuk tilføjelse til tørstensmure, stenhøje eller urte-spiraler. I Middelhavsområdet bruges den desuden flittigt til at stabilisere skråninger og skabe lave hække. Herhjemme er den fremragende som dekorativ krukkeplante i stilfulde terracotta-krukker.

Ja, rosmarin er en fremragende og meget populær spiselig krydderurt. Den er stærkt aromatisk og har en karakteristisk, let harpiksagtig duft. Den passer perfekt til stegt kød, fisk, kartofler samt til forskellige marinader og grillblandinger. Husk blot, at du på grund af den kraftige aroma kun behøver at bruge en meget lille mængde.

Rosmarin er generelt ikke-giftig og sikker for kæledyr. Den er ikke farlig ved et tilfældigt slik eller en lille bid. Alligevel bør dyr ikke indtage den i store mængder, da den indeholder stærke æteriske olier, som i større doser kan irritere deres fordøjelsessystem.

Denne aromatiske busk blomstrer i det tidlige forår og den tidlige sommer, nærmere bestemt i månederne april, maj og juni. Den blomstrende rosmarin prydes af smukke små blomster, der har en lyseblå til blå-violet farve. Disse blomster er meget attraktive for insekter og tiltrækker bestøvere som bier og humlebier.

Efter modtagelse skal du forsigtigt pakke planten ud og tjekke den. Lad den akklimatisere i et par dage på et sted med lys, men ikke direkte sol. Derefter anbefaler vi at plante planten om i en større krukke. Husk at lægge et solidt lag dræn i bunden (lecakugler eller småsten) og brug et let, sandholdigt substrat beregnet til krydderurter eller kaktusser. Vand kun let lige efter omplantningen.

Rosmarin er kategoriseret som Avanceret hos os. Begyndere behøver ikke at være bange, men man skal strengt overholde plantens krav – især en næringsfattig jord, konstant dræn og et køligt, men lyst rum om vinteren. Den hyppigste fejl, som begyndere begår, er overdreven pleje, altså for meget vand og for næringsrig jord, hvilket skader rosmarinen.

Vinterproblemer med rosmarin er næsten altid forbundet med forkert vanding eller uegnede forhold. Den hyppigste årsag er overvanding i kombination med lave temperaturer, hvilket fører til rådne rødder, hvilket viser sig ved, at bladene bliver sorte og falder af. Det kan også dreje sig om et angreb af gråskimmel (Botrytis cinerea) eller meldug, som spreder sig i fugtige og dårligt ventilerede omgivelser. Sørg derfor for, at rosmarinen om vinteren står ved 5–8 °C, får masser af lys, og vand kun sparsomt.

Rosmarin formeres bedst og hurtigst ved hjælp af topstiklinger. Omkring skiftet mellem forår og sommer (eller efter blomstring) tages 10–15 cm lange stiklinger, der ikke blomstrer. Fjern de nederste blade og stik stiklingen i en blanding af tørv og sand. Sørg for høj luftfugtighed og moderat vanding. Inden for få uger vil stiklingerne slå rødder.

Du kan høste kviste af rosmarin til madlavning løbende gennem hele sæsonen. Hvis du derimod ønsker at tørre rosmarin til vinteren, er det bedste tidspunkt for en større høst lige før blomstringen (ideelt set i slutningen af marts eller begyndelsen af april), hvor bladene indeholder den højeste koncentration af duftende olier. Klip bladene på en solrig og tør dag.