Rosmarin Green Rosi

Denne plante blomstrer primært om foråret, typisk i månederne april, maj og juni. Den prydes af små, smukke lyseblå blomster. Disse blomster ser ikke bare elegante ud, men tiltrækker også bier og andre nyttige bestøvere takket være deres duft og nektar.

Rosmarin er en stedsegrøn staude, hvilket betyder, at den bevarer sit udseende hele året. De grønne, nåleformede blade falder ikke af om vinteren og vil pynte flot i din lyse stue, udestue eller på terrassen, selv i de kolde vintermåneder.

Det kan du bestemt! Denne sort er spiselig og yderst aromatisk. Både friske og tørrede blade har den karakteristiske stærke duft og er fremragende til stegt kød, fisk, kartofler eller som en uundværlig del af provencekrydderier. Blade og kviste kan også tilsættes krydderolier eller eddiker.

Nej, rosmarin (Rosmarinus officinalis) er en af de krydderurter, der er helt ugiftig for både hunde og katte. Den er altså sikker at have i hjem med kæledyr. Alligevel gælder det naturligvis, at dyr ikke bør tygge for store mængder af planten ad gangen, da det høje indhold af æteriske olier kan forårsage mild maveirritation.

Denne staude elsker mager, sandet og meget veldrænet jord. Det er en god idé at forbedre almindelig pottemuld ved at blande småsten eller sand i, så du efterligner dens naturlige, stenede voksested. Et solidt drænlag i bunden af krukken eller plantehullet er afgørende.

For at fremme forgrening og en kompakt vækst er det en god idé at nippe de unge skud løbende. Derudover anbefales en beskæring hvert år umiddelbart efter blomstring, altså i løbet af sommeren. Undgå dog at skære for dybt ind i det gamle, forveddede træ, da planten ikke nødvendigvis vil skyde igen derfra.

Rosmarin stammer fra tørre middelhavsområder og kræver derfor kun meget lidt vand. Lad altid jorden tørre grundigt ud mellem vandingerne. Overvanding er langt farligere for planten end tørke. Et godt drænlag i bunden af potten (af småsten, grus eller lecakugler) er også vigtigt, så overskydende vand altid hurtigt kan løbe væk.

Den egner sig fremragende sammen med andre tørketålende middelhavsurter. Ideelle ledsagere til samplantning er timian, lavendel, salvie eller oregano. Alle disse planter kræver fuld sol og en mager, veldrænet jord med meget sparsom vanding.

Selvom Rosmarinus officinalis 'Green Rosi' er hårdfør ned til -10 °C (zone 8a), er det mest sikkert under vores forhold at dyrke den som en krukkeplante, der kan flyttes. Før den første nattefrost skal du flytte krukken til et lyst rum med en temperatur på 5–8 °C. I løbet af vinteren bør du begrænse vandingen til et absolut minimum for at forebygge rodrod – planten må under ingen omstændigheder overvandes i denne periode.

For at få succes med dyrkningen har Green Rosi brug for en plads badet i sol. Uanset om du dyrker den i en krukke eller forsøger at have den i et bed over sommeren, bør du vælge et beskyttet sted med så mange soltimer som muligt. Solen hjælper planten med at danne aromatiske olier, holder den sund og fremmer en kompakt vækst.

Ja, bestemt! Rosmarinen 'Green Rosi' betegnes som en plante, der er velegnet til begyndere. Hvis du husker to helt grundlæggende regler – giv planten masser af direkte sollys og vand den kun minimalt, når jorden er tørret ud – vil den trives rigtig godt hos dig.

Rosmarinus officinalis 'Green Rosi' når en imponerende højde på 50–70 cm og vokser flot og opret. Hvis du planlægger at plante flere planter i en større krukke eller på et friland (i beskyttede, varmere områder), er den anbefalede planteafstand cirka 50 cm, hvilket svarer til 4–5 planter pr. kvadratmeter.

Hvis bladene bliver brune og falder af, er det ofte et advarselstegn på overvanding og rodrod. Rosmarin kan ikke tåle at stå i vand i længere tid. Kontrollér med det samme, at potten ikke står i vand, og at jorden er veldrænende. Lad jorden tørre helt ud. En anden mulig årsag kan være alvorlig mangel på lys i løbet af vinteren.

Når du først har en moden, sund plante, er den nemmeste og hurtigste måde at formere den på ved hjælp af topstiklinger. De klippes bedst først på sommeren. Fjern forsigtigt bladene fra den nederste del af stiklingen, og sæt dem i en let blanding af spagnum og sand. Hold derefter jorden let fugtig, indtil stiklingerne har dannet deres eget stærke rodnet.

Hvis du dyrker rosmarin indendørs i en potte, og planten trives, kan du høste friske bladspidser stort set hele året rundt. Ved udendørs dyrkning er den bedste tid til høst fra forår til efterår. Skær altid kun de unge skud af, og klip ikke ind i det gamle træ, så planten har styrke til at vokse videre.

Rosmarin er normalt meget modstandsdygtig, men du kan oftest støde på en svampesygdom kaldet meldug. Det opstår især, hvis planten ikke har tilstrækkelig luftcirkulation, eller hvis den er overvandet. Når det gælder skadedyr, skal du holde øje med hvide fluer (mellus). Den bedste forebyggelse er en solrig og luftig placering uden overdreven fugt.