Rosmarin Fox tail

Rosmarin er meget nøjsom, når det kommer til vanding, og reglen er: hellere lidt for lidt end for meget. Vand først, når det øverste lag af jorden er tørret ud. Den største fare er ikke tørke, men overvanding, som fører til rodforrådnelse. Om vinteren skal vanding begrænses til et absolut minimum.

Efter udpakning bør du lade småplanten akklimatisere sig et øjeblik. Hvis du skal dyrke den i krukke, så omplant den i en veldrænet jord med et godt drænlag (småsten, grus eller lecakugler) i bunden. Placer den på et så solrigt sted som muligt. Vand planten, men pas på ikke at give for meget vand – rosmarin foretrækker tørrere forhold.

Det er afgørende med veldrænet og sandet jord. Rosmarin stammer fra Middelhavsområdet, hvor den vokser på stenede skråninger.

Det er en god idé at forbedre almindelig pottemuld ved at blande fint grus eller sand i. Husk altid at sørge for god dræning i bunden af krukken eller ved udplantning i haven, så vandet ikke bliver stående ved rødderne.

For at holde rosmarin kompakt og få den til at forgrene sig flot, anbefaler jeg regelmæssig beskæring af de unge skud.

Den primære beskæring bør udføres hvert år efter blomstringen. Klip dog aldrig ind i det gamle, forveddede træ uden blade – her vil planten muligvis ikke skyde igen.

Denne sort er hårdfør ned til -10 °C (zone 8b). Hvis den dyrkes i et beskyttet, solrigt bed med fremragende dræning, kan den overleve en mild vinter.

I de fleste tilfælde dyrker vi den dog som en krukkeplante, der tages ind. Inden den første hårde frost er det ideelt at flytte den til et lyst og køligt rum med en temperatur på 5–8 °C.

Rosmarin vokser naturligt i næringsfattig jord, så den har ikke brug for for mange næringsstoffer.

Om foråret og i den tidlige sommer kan du give en mild flydende urtegødning cirka en gang om måneden. I den anden halvdel af sommeren og efteråret bør du stoppe med at gøde, så de unge skud kan nå at modne ordentligt inden vinteren.

Rosmarin 'Fox Tail' blomstrer normalt i maj og juni. Den danner små, lyseblå blomster.

Under blomstringen er den en fantastisk magnet for bestøvere – bier og humlebier elsker den. Samtidig har den en flot visuel effekt året rundt, da den forbliver smuk og grøn uden for sæsonen.

'Fox Tail' er en halvbusk, der bliver en kompakt højde på 30–40 cm. Dens særlige kendetegn er den halvvejs overhængende vækst, hvilket betyder, at grenene elegant hænger ud over kanten af potten.

Rosmarin elsker fuld sol og varme. Den trives bedst på sydvendte, solrige terrasser, altaner eller i beskyttede bede.

Da dette er en sort med halvvejs overhængende vækst, er den helt ideel til dyrkning i krukker og hængekurve, hvor dens skud kommer flot til deres ret. Hvis du planter den direkte i jorden, er den anbefalede planteafstand 50 cm (ca. 4–5 planter pr. m2).

Rosmarin trives bedst ved siden af andre middelhavskrydderurter, som har de samme krav til tørre forhold og fuld sol.

Fremragende ledsagere til samplantning er timian, lavendel, oregano eller sar. Undgå derimod at kombinere den med fugtelskende krydderurter som mynte, purløg eller basilikum.

Helt sikkert! Det er en yderst aromatisk og spiselig krydderurt. Du kan løbende høste både blade og hele kviste hele året rundt.

Den er fantastisk til stegt kød, marinader, ovnstegte kartofler eller til fremstilling af hjemmelavede krydderolier og eddiker.

Når det kommer til sygdomme, er meldug (hvid belægning på bladene) den største trussel, hvilket opstår ved dårlig ventilation og for høj fugtighed.

Blandt skadedyr kan hvide fluer, spindemider eller skjoldlus forekomme, oftest under overvintring i varmere rum. Kontrollér planten løbende, især på undersiden af bladene.

I 90 % af tilfældene skyldes problemet overvanding og dårlig dræning.

Hvis rødderne står i vand, begynder de at rådne, og planten kan paradoksalt nok se ud, som om den tørrer ud. Tjek jordens fugtighed og omplant eventuelt planten i en tørrere, mere gennemtrængelig jord. Bladaf fald om vinteren kan også skyldes for tør luft fra radiatorer.

Ja, du kan nemt formere rosmarin ved hjælp af topstiklinger.

Den bedste tid er i det sene forår eller sidst på sommeren. Klip skud, der ikke har blomstret, på ca. 8–10 cm, fjern bladene fra den nederste halvdel, og stik dem i en blanding af sand og spagnum. Hold substratet let fugtigt, indtil stiklingerne har slået rod.