Lavendel Edelweiss

Nej, denne plante er slet ikke krævende med hensyn til næringsstoffer. Den vokser naturligt i næringsfattig og sandet jord. Overgødskning (især med kvælstofholdig gødning) ville derimod føre til ranglede, svage planter på bekostning af blomstringen, og det kunne endda mindske dens vinterhårdførhed og duft.

Ja, lavendel 'Edelweiss' er særdeles frosthårdfør ned til -23 °C (den tilhører zone 6a). Desuden bevarer den sin vintereffekt (stedsegrønne til grågrønne blade). I koldere områder eller under streng barfrost er det dog en god idé at beskytte planten ved at dække den med granris. Den største fjende om vinteren er ikke frosten i sig selv, men vinterfugt, så sørg for en god dræning af jorden.

Korrekt beskæring er afgørende for at holde busken tæt og pæn. Sommerbeskæring udføres lige efter blomstring (klip de visne stængler af), hvilket fremmer en anden blomstringsbølge sidst på sæsonen. Forårsbeskæring er afgørende – tidligt forår (marts/april) skæres hele busken tilbage til cirka en tredjedel eller halvdelen. Klip altid kun i den del, hvor der er blade, aldrig ind i det gamle træ uden blade, da lavendlen så måske ikke skyder igen.

For at skabe et smukt, dækkende planteareal anbefaler vi en planteafstand på 40 cm. Det giver plads til cirka 7 planter pr. kvadratmeter. Dette sikrer, at de har nok plads til at vokse, men samtidig danner et rigt og tæt bed. De behøver ingen opbinding.

Helt klart! Lavendel har naturligt meget lange og stærke stængler. Det gør den ideel til afskæring til friske sommerbuketter. Den holder sig frisk længe i en vase med vand, ser smuk ud, og så får den hele dit hjem til at dufte vidunderligt.

Ved tørring skal blomsterne høstes, når de første nederste småblomster på aksene begynder at åbne sig (ideelt i løbet af juli). Høst i tørt og solrigt vejr, helst om formiddagen efter at morgenduggen er fordampet, hvor de indeholder flest aromatiske olier. Bind stænglerne sammen i mindre bundter og tør dem hængende med blomsterne nedad på et mørkt og velventileret sted.

Ja! Planten er fuldstændig sikker og spiselig, og den er heller ikke giftig for kæledyr. Du kan bruge blomsterne til at lave hjemmelavet lavendelsirup, til pynt på desserter, i småkager eller som en del af provencalsk krydderiblanding. Takket være den rene hvide farve ser den meget elegant ud i både desserter og drinks.

Ja, absolut. Selvom 'Edelweiss' har rent hvide blomster, gør dens berusende duft og enorme mængde nektar den til en sand magnet for bier, humlebier og sommerfugle. Det er en fremragende nektarplante, der med garanti vil live din have op og tiltrække gavnlige insekter.

Denne plante elsker bogstaveligt talt fuld sol og en varm placering. Det vigtigste for den er en veldrænet, sandet og ret næringsfattig jord, der bliver hurtigt varmet op. Det er vigtigt, at jorden aldrig tilbageholder for meget vand. Overvanding er ikke godt for lavendel og kan føre til rodråd.

Ja, planten kan uden problemer dyrkes i en tilstrækkelig stor og dyb krukke. Det er dog absolut nødvendigt at sikre perfekt dræning (f.eks. et lag lecakugler i bunden) og bruge en veldrænet jordblanding med sand. Når du dyrker i krukker, skal du passe på ikke at overvande, og om vinteren bør du pakke krukken ind i jute eller granris, så rodklumpen ikke fryser helt igennem.

Den supplerer andre tørketolerante stauder og krydderurter, som har lignende krav til sol og næringsfattig jord, på fremragende vis. Den ser smuk ud i kombination med roser, timian, salvie, helichrysum eller prydgræsser. Dens hvide blomster skaber desuden en vidunderlig kontrast, hvis du planter den lige ved siden af klassiske lilla lavendelsorter.

Dette er en sort af Lavandula intermedia med smukke, rent hvide blomster. Den hører til blandt de højeste hvidblomstrende lavendler, da den bliver 70 til 90 cm høj. Den udmærker sig ved en meget robust vækst og en vidunderlig duft. En vigtig egenskab er også, at den blomstrer cirka to uger senere end almindelig lavendel, hvor hovedblomstringen finder sted i juli og august.

Lavendel 'Edelweiss' er ekstremt hårdfør og lider grundlæggende slet ikke under skadedyr eller sygdomme. Dens stærke aromatiske olier afviser endda naturligt bladlus, flåter og andre insekter i bedet. Det eneste problem, der kan opstå, er rodråd, men det sker kun ved dyrkningsfejl (overvanding i tung lerjord).

Forveddelse og udtørring nedefra er en naturlig ældningsproces for lavendel, som accelereres betydeligt, hvis du forsømmer planten. Hvis du udelader den regelmæssige forårsbeskæring, bliver buskene ranglede, og de nederste dele bliver grimme og træagtige. Fra sådant gammelt, forsømt træ skyder lavendlen derefter kun meget vanskeligt og modvilligt.

Da der er tale om en hybrid, sår planten ikke sig selv, og opformering fra frø er ikke velegnet (de er ofte sterile). Den bedste og hurtigste metode ud fra en købt plante er vegetativ formering ved hjælp af halvforvedede stiklinger. Disse tages sidst på sommeren, de nederste blade fjernes, og de stikkes i et veldrænet substrat med sand, hvor de meget pålideligt slår rod inden foråret.

Lavandula intermedia, som vores hvide sort 'Edelweiss' tilhører, er en krydsning mellem lavendel (Lavandula angustifolia) og bredbladet lavendel (Lavandula latifolia), også kendt som lavandin. Den er kendetegnet ved en generelt mere robust vækst, længere stængler, større blomsterstande og et højere indhold af æteriske olier. Det er netop derfor, disse langlivede stauder dyrkes i stor stil til kosmetik- og fødevareindustrien.