Grønne stauder

Alchemilla mollis, på dansk lodden løvefod, hører til de uundværlige stauder for enhver, der ønsker at bringe harmoni og blidhed ind i haven. Dens hjem er det mere fugtige miljø på bjergenge og i lyse skove, hvilket gør den til en meget tilpasningsdygtig plante, der uden problemer kan overleve selv hård frost hos os. Kultivaren Irish Silk er værdsat for sin vitalitet og rige blomstring, hvor små skyer af bittesmå, gulgrønne blomster svæver over tuerne af grågrønne blade. Netop denne neutrale farve kan udrette mirakler i bedet – den dæmper for skarpe kontraster mellem andre blomster og binder hele kompositionen smukt sammen. Ud over dens dekorative funktion har løvefod også en praktisk anvendelse. Takket være den tuftede vækst og evnen til hurtigt at dække jorden er den ideel til at kante stier eller som underbeplantning under højere buske og roser. Vanddråber fanges i dens blade og skaber derved et magisk syn i haven. Hvis du ynder at binde buketter, vil du elske løvefod som et universelt fyldgrønt, der passer til næsten alt. Den holder sig smuk i vasen i cirka ti dage, og dens blomsterstande kan nemt tørres uden at miste meget af deres farve eller form. Desuden er den en magnet for bestøvere, og dens unge blade er endda spiselige, så den finder også anvendelse i naturkøkkenet.

Helleborus er stedsegrønne stauder, der danner langsomt voksende tuer af læderagtige, mørkegrønne blade. Stænglerne bærer normalt fire til fem blomster. De blomstrer meget tidligt, allerede i slutningen af vinteren og begyndelsen af foråret. De kan først bruges i vaser, når de iøjnefaldende frøstande er dannet midt i blomsten, og blomsten er modnet. Før det har de tendens til at visne, og stænglerne kan ikke holde blomsten i opret stilling. Alle dele af planten er giftige. Double Ellen White er en næsten rent hvid, fyldt helleborus. Den har let bølgede kronblade, og den nederste række af kronblade er svagt grønfarget.

Syrenhortensiaer er smukke buske, der stammer fra Kina og Japan, hvor deres bark blandt andet blev brugt til papirfremstilling. Vi dyrker dem for deres imponerende kegleformede blomsterstande. Det er nøjsomme og rigtblogoende planter, der egner sig til plantning i bede og større krukker. 'Limelight' har op til 30 cm store blomsterstande. Farven skifter fra grønhvid over hvid til klart lyserød.

Syrenhortensiaer er smukke buske, der stammer fra Kina og Japan, hvor deres bark blandt andet blev brugt til papirfremstilling. Vi dyrker dem for deres imponerende kegleformede blomsterstande. Det er nøjsomme og rigtblogoende planter, der egner sig til plantning i bede og større krukker. De store blomsterstande hos sorten 'Silver Dollar' skifter gradvist farve fra friskgrøn til hvid. Om efteråret bliver de kun diskret lyserøde.

Akelejesorten Nora Barlow er en historisk juvel, som i 1980'erne blev opdaget i Cambridge af den berømte Charles Darwins barnebarn. Denne unikke plante er kendetegnet ved sine utraditionelle blomster, hvis farve flydende skifter fra gammelrosa over hvid til let grønlige toner. Fra naturens side findes akelejer i lyse skove, hvorfor de trives bedst på en halvskygget plads med veldrænet lerjord fuld af humus. Det er alsidige blomster, der egner sig til landhaver og naturlige kompositioner. Deres charme ligger ikke kun i blomsterne, der lokker bier til, men også i de tidligt spirende grønne blade. Dyrkningen kan mestres af nybegyndere, planterne overlever selv ekstrem frost og sår meget gerne sig selv i haven. Husk blot, at akelejen er giftig, og det er en god idé af og til at tjekke den for forekomst af bladlus, snegle eller meldug. Stænglerne, der blomstrer i maj og juni, tilføjer bedene lethed. De er ideelle til afskæring, de spreder glæde i vasen i cirka syv dage og egner sig også glimrende til tørring.

Det er en typisk middelhavsart, der herhjemme tåler tørke og varme godt, men ikke vintervæde. Kultivaren wulfenii skulle være mindre følsom over for kulde, men intolerancen over for vintervæde forbliver. Vi planter den på beskyttede steder, f.eks. foran en varm husmur i bede med middelhavstema. Floristisk er den værdifuld for sit grønne løv og tidlige blomstring. Holder 7–10 dage i vase. Pas på den mælkehvide saft i stænglerne, som kan irritere huden.

Juleroser er stedsegrønne stauder, der danner langsomt voksende tuer af læderagtige, mørkegrønne blade. Stænglerne bærer normalt fire til fem blomster. De springer meget tidligt ud, allerede sidst på vinteren og tidligt på foråret. Til vasen kan de først bruges, når de iøjnefaldende frøstande er dannet i midten af blomsten, og blomsten er modnet. Klipper man dem før, har de tendens til at visne, og stænglerne vil ikke kunne holde blomsten opret. Alle dele af planten er giftige. Blomsterne på kultivaren Double Ellen Green er halvfyldte, og lyse, lysegrønne med hvide støvdragere.

Tørkeelskende urt, der oprindeligt stammer fra Middelhavsområdet. Dyrkes for sine gråhvide, filtede stængler og blade. De døvnældeagtige blomster, som er et stort trækplaster for bier, er også interessante. Planten mister ikke sin interesse selv efter afblomstring, netop på grund af sin usædvanlige sølvfarve og de skålformede blomsterbægre. Med disse minder den i øvrigt om en anden floristisk lækkerbisken – irske klokker. I modsætning til dem er den dog flerårig og tåler på det rette voksested også vores frost. Den stammer fra Tyrkiet, Libyen, Grækenland og Kreta, og derfor planter vi den herhjemme f.eks. i grusbede. Vi kan med succes også dyrke den i krukker. Usædvanligt grønt til buketter. Holder 10 dage i vase.

Den grønbladede alunrod vil pålideligt lyse de halvskyggede kroge i din have op og bringe liv langt ind i efteråret. Den vokser naturligt i lyse skove og på bjergskråninger, så du finder den ideelle plads til den i halvskygge eller sol med veldrænet og leret jord. Du modtager en fuldvoksen plante i en potte fra os, som efter udplantning hurtigt vil danne en tæt tue. Den hører til blandt de meget taknemmelige stauder, der undgår sygdomme og skadedyr og nemt håndterer barske forhold. Varieteten macrorrhiza er kendetegnet ved relativt store, grønne blade med en fløjlsagtig overflade. Bladrosetterne dækker pålideligt den åbne jord og bevarer et attraktivt udseende selv om vinteren. Med sin struktur supplerer den græsser og bregner perfekt i naturligt inspirerede beplantninger. I løbet af september og oktober danner den 40 til 60 centimeter lange, luftige blomsterstande fyldt med små, cremehvide og limegrønne blomster. Disse er en enorm tiltrækning for bier og humlebier. De høje stængler med blomster er også utroligt værdsatte blandt florister. De er fremragende til afskæring til vasen, hvor de giver et let indtryk og skaber glæde i mange dage.

Riddersporer er en klassiker og samtidig en dominerende plante blandt bedstauder. Vi ser dem ofte i selskab med roser og pæoner. For at de skal komme til deres ret, skal man give dem plads nok og ikke glemme gødskning. Vi kan nyde deres skønhed i bede, buketter og endda prøve at tørre dem; blomsterne bevarer deres dybe farve godt. I en vase holder de 7 dage; de er følsomme over for ethylen, der frigives fra modnende frugt. Serien 'Highlander' stammer fra ny skotsk forædling. Den udvider farveskalaen og bringer også formmæssige nyheder. Blomsterne er utroligt fyldte, og de enkelte kronblade er bølgede, hvilket forstærker indtrykket af fylde endnu mere. Den danner ikke frø og burde derfor være så meget desto mere vital. Blomsten er fyldt, lyslilla med en grønlig midte.

Vortemælk Miners Merlot er et dramatisk element i ethvert forårsbed, som øjeblikkeligt fanger opmærksomheden med sine usædvanlige farver. Denne sort er karakteriseret ved mørke bordeauxrøde til lilla blade, som udgør en perfekt kontrast til de lysende limegrønne blomsterstande, der dukker op fra april til juni. Den oprindelige botaniske art mandelvortemælk findes naturligt i lyse skove og i deres udkanter, og derfor vil den også i haven sætte pris på en vokseplads i sol eller halvskygge med en veldrænet, humusrig jord. Selvom der primært er tale om en mere kortlivet staude, vil den i løbet af sit liv danne tætte tuer, der effektivt fylder pladsen ud mellem andre planter og bliver op til 60 centimeter høje. Det er en taknemmelig plante selv for nybegyndere, da den hverken lider af sygdomme eller skadedyr og klarer frost helt ned til -20 °C uden problemer. Blomsterne er desuden fulde af nektar, så de vil om foråret pålideligt tiltrække bier og andre bestøvere. Miners Merlot egner sig også fremragende til afskæring i en vase, hvor dens limegrønne blomster vil give buketterne et friskt og moderne udtryk. Ved håndtering af planten bør man dog udvise ekstra forsigtighed og ideelt set bruge handsker, da den udskiller en hvid mælkesaft, der er giftig og kan irritere huden.

Korsikansk julerose vil bringe friskhed til vinter- og forårshaven med sin unikke farvesammensætning. Dens blomster har en fascinerende pistaciegrøn til gullig farve, der kontrasterer smukt med de mørkegrønne, skarpt indskårne blade. Denne store staude, der stammer fra Middelhavsområdet, opfører sig som en stedsegrøn halvbusk under vores forhold og bliver op til 80 cm høj. Takket være dens vækst og arkitektoniske udseende egner den sig glimrende som solitærplante eller som baggrund i skyggefulde staudebede, hvor den fylder rummet ud, selv på det tidspunkt, hvor de andre planter stadig sover. Den kræver en veldrænet, muldrig jord og en placering i halvskygge eller skygge. Blomsterstandene dukker ofte op allerede i januar og kan pryde planten helt frem til marts. Det er en af de få planter, der tilbyder føde til insekter på et så tidligt tidspunkt. Vil du nyde dens skønhed inden døre, kan du skære stænglerne med blomster til vasen. For længere holdbarhed er det dog nødvendigt at vente med at klippe, indtil blomsterne er let modnet og frøstandene begynder at dannes i midten, da de ellers har tendens til at visne. Grundet dens sydlige oprindelse anbefaler vi, at planten beskyttes med granris på frostdage uden sne for at holde bladene dekorative helt frem til foråret. Husk, at hele planten er giftig.

Sanguisorba minor, på dansk bibernelle, er en flerårig urt, der bringer den uforfalskede charme af vilde enge og stepper ind i haven. Dens dekorative blade danner tætte tuer, der forbliver grønne langt ind i vinteren og skyder meget tidligt om foråret. I naturen søger den solrige og tørre voksesteder, ofte på kalksten, og derfor vil den trives bedst i haven i veldrænet jord i fuld sol eller let halvskygge. Det er en usædvanligt hårdfør plante, der uden problemer tåler frost ned til -34 °C og ikke lider af nogen sygdomme eller skadedyr. Blomsterstanden i form af små ærtegrønne hoveder svæver på tynde stilke og giver beplantningen en interessant, fin tekstur. Ud over dens æstetiske værdi har bibernelle også en praktisk anvendelse i køkkenet, hvor dens blade med en mild agurkearoma kan opfriske sommerretter. I havearkitekturen kan den bruges i grusbede, i stenbede eller som kantning langs stier. På grund af sin nøjsomhed og evne til at vokse selv under ringe forhold er det en taknemmelig staude, der ikke kræver opbinding og pålideligt vil oplive selv de tørrere hjørner af haven.

Den flerårige vortemælk Euphorbia schillingii, der oprindeligt stammer fra de bjergrige områder i Nepal, er lige præcis den plante, der fungerer som en fremragende base for mere markante farver i bedet. Fra os får du en kraftig, rodfæstet plante i potte, som du blot kan omplante til et solrigt sted med veldrænet jord. Inden for kort tid vil den danne cirka firs centimeter til en meter høje tuer i haven. Den vil helt sikkert fange din opmærksomhed med sine smalle grønne blade med den karakteristiske hvide midterribbe. Men det virkelige show leverer den i perioden fra maj til august, hvor den blomstrer med små limegrønne og gule blomster. Disse toner giver et meget friskt indtryk i haven og formår perfekt at blødgøre og binde hele kompositionen sammen. Takket være dens størrelse og opretstående vækst kommer den bedst til sin ret i midten eller bagerst i bedet. Selvom der er tale om en art, der egner sig til de lidt mere erfarne haveejere, kræver den ikke nogen kompliceret pleje i løbet af sæsonen og overvintrer pålideligt ned til minus atten grader. En stor fordel er, at skadedyr går i en stor bue uden om den, og den lider ikke af almindelige sygdomme. Hvis du elsker at binde levende buketter, vil du elske vortemælk som universalgrønt til vasen. Dens utraditionelle blomsterstand passer til næsten alle sommerblomster og giver arrangementet en uset volumen. Man skal blot huske, at det er en giftig art, og når stilken brydes, flyder der en irriterende hvid saft ud, så det kan absolut betale sig at være lidt forsigtig, når man skærer og håndterer den.

Trædepude er en diskret, men meget pålidelig bunddækkestaude, der stammer fra de mere barske bjerg- og klippeområder i New Zealand. Takket være sin oprindelse er den vant til både sol og halvskygge, og den trives meget godt i en veldrænet, sandet eller leret jord med almindelig vanding. Fra os modtager du en kraftig plante i en potte, som blot skal plantes ud på det udvalgte sted i haven. Der vil den meget hurtigt danne et tæt tæppe, der kun bliver fem til ti centimeter højt. Den er prydet med små, takkede blade, der skifter fra grønne til attraktive bronzefarvede nuancer. Om sommeren, fra juni til august, fremkommer der usædvanlige hvidgrønne, kugleformede blomster. Selvom trædepuden slet ikke egner sig som snitblomst til vasen eller til tørring i evighedsbuketter, ligger dens primære styrke i dens praktiske anvendelse i haven. Den er fremragende som bunddække under højere buske, i stenbede eller som kantplante langs bedene. Selv absolutte nybegyndere kan klare pasningen, da den ikke lider af sygdomme eller skadedyr, og den overlever uden problemer frost ned til minus treogtyve grader. Desuden bevarer den sin charme selv i de kolde måneder og sørger for en interessant vintereffekt i ethvert bed.