Rørhvene Karl Förster

Vi har gode nyheder! Rørhvene 'Karl Förster' er en utrolig hårdfør staude, og den lider stort set ikke af nogen almindelige sygdomme eller skadedyr. Det er det ideelle valg for gartnere, der leder efter en smuk, men fuldstændig vedligeholdelsesfri plante, uden behov for kemiske sprøjtemidler.

Det er en relativt nøjsom plante (ideel til begyndere), som trives på tørre til moderat fugtige steder. Efter udplantning skal du holde jorden moderat fugtig, så planten kan etablere sig godt. Ældre og veletablerede planter kan herefter uden problemer klare længere perioder med sommertørke. Undgå for alt i verden overvanding, da det kan føre til rodråd.

I blomstringsperioden når rørhvene en imponerende højde på 80 til 130 cm. Den ideelle planteafstand er 50 cm. Hvis du planlægger at plante et større område, kan du regne med 4 planter pr. kvadratmeter. På den måde får planterne nok plads til at vokse, og de vil hurtigt skabe et lukket, rytmisk struktureret rum.

Rørhvene begynder at skyde meget tidligt om foråret, så du må ikke vente for længe med at klippe den ned. Klip hele tuen ned lige over jorden (ca. 5 til 10 cm højde). Det bedste tidspunkt for forårsbeskæring er senest omkring månedsskiftet mellem februar og marts, inden de nye grønne skud begynder at vokse frem, så du ikke kommer til at beskadige dem ved en fejl.

Nej, rørhvene er en meget nøjsom og langlivet staude, der naturligt kræver meget lidt gødning. Overdreven gødning (især med syntetisk gødning med et højt kvælstofindhold) fører til en for frodig, men unaturligt svag vækst af stråene, som derefter ikke kan holde formen og har tendens til at lægge sig ned. Det er rigeligt at give planten lidt modnet kompost om foråret for at støtte væksten. Der er absolut ikke brug for nogen form for kemisk gødning.

Planten er fuldt vinterhårdfør og modstår pålideligt temperaturer ned til -23 °C (den hører til zone 6a). Om vinteren kræver den ingen særlig beskyttelse som f.eks. dækning med grangrene eller fiberdug. Tværtimod anbefaler vi kraftigt at lade de tørre strå med blomsterstande stå ubeskåret hele vinteren i bedet. De skaber en fantastisk vintereffekt, især når de er dækket af rimfrost eller sne, og desuden fungerer de hule strå som en naturlig beskyttelse af rødderne mod frost.

Nej, du behøver slet ikke være bekymret for ukrudtsdannelse eller uønsket spredning. Denne sort vokser i faste, oprette totter og danner ikke invasive underjordiske udløbere. Samtidig er det en steril sort, hvilket betyder, at den ikke danner spiredygtige frø og derfor ikke sår sig selv i bedet. Den bliver altid præcis, hvor du har plantet den.

Rørhvene blomstrer i sommermånederne – normalt fra juni til august. Dens fine blomsteraks er meget dekorative og skifter farve i løbet af sæsonen. Til at begynde med har de et sølvgråt til let lilla skær, som i løbet af den solrige sommer gradvist bliver gulere og til sidst overgår til en elegant sandbeige eller gylden farve. Denne sandfarve holder sig helt frem til vinteren.

Rørhvene er hverken giftig eller skadelig for mennesker, hunde, katte eller andre husdyr og landbrugsdyr. Den er derfor fuldstændig sikker at bruge i haver med små børn og aktive kæledyr. Den eneste mindre ulempe er de skarpe kanter på de ældre, visne blade, som dyr (eller en uforsigtig gartner) kan få små rifter af, hvis de bevæger sig hurtigt gennem tuen, præcis som det er tilfældet med de fleste prydgræsser.

Absolut! Blomsterstandene fra denne sort er meget populære og udbredte i blomsterbinderi.

Du kan bruge dem friske som supplement i sommerbuketter, men de egner sig også fremragende til tørring i efterårs- og vinterdekorationer. Ved tørring bør du klippe stråene umiddelbart efter blomstring, mens de stadig er faste og fleksible, og hænge dem med blomsten nedad på et tørt, godt ventileret sted.

Ja, du kan sagtens dyrke rørhvene i større krukker, altankasser eller kummer på terrasser og altaner, hvor den udgør en smuk vertikal dominant. Sørg dog for, at beholderen har drænhuller i bunden og et lag kvalitetsdræn (f.eks. lecakugler). Om vinteren er det en god idé at pakke krukken ind i jute eller bobleplast, så rødderne ikke lider frostskader i det begrænsede rum.

Rørhvene elsker solrige placeringer. I skygge eller halvskygge kan dens totter blive tynde og lægge sig ned mod jorden. Jorden bør ideelt set være leret eller sandet og frem for alt veldrænet. For tung og konstant våd jord egner den sig ikke til.

Dens strengt vertikale og rytmiske vækst står i flot kontrast til fladere eller mere kugleformede planter. Den egner sig fremragende til blandede staudebede, for eksempel sammen med solhat (Echinacea), sankthansurt (Sedum), hestemynte (Monarda), røllike (Achillea) eller blomstrende buske som hortensiaer. Den fungerer også fantastisk i større gruppebeplantninger i moderne haver i kombination med andre arter af lavere græsser.

Den hyppigste årsag til, at græsset lægger sig ned, er mangel på sollys. Hvis græsset er plantet i skygge, mister det sin naturligt vertikale vækstform; tuerne bliver svage og tynde, og stråene bøjer sig i forsøget på at finde lys. En anden årsag kan være en for næringsrig jord (især et overskud af kvælstof), som forårsager en hurtig, men mekanisk meget svag vækst, eller et vedvarende vådt voksested.

Da sorten 'Karl Förster' ikke danner spiredygtige frø og ikke sår sig selv naturligt, formeres den udelukkende vegetativt, altså ved deling af ældre, etablerede tuer. Den bedste tid til at grave en stor tue op og dele den (for eksempel ved hjælp af en skarp spade) er meget tidligt om foråret, før den kraftige vækst begynder. På den måde får du hurtigt nye, stærke planter, som bevarer moderplantens alle fremragende egenskaber.

Karl Foerster (1874–1970) var en yderst anerkendt tysk gartner, forædler og visionær. Han blev især berømt for at introducere mange græsser og bregner i moderne havearkitektur – han arbejdede ihærdigt for idéen om naturlige haver, der er attraktive hele året rundt. Han opdagede denne specifikke rørhvene-sort i 1930'erne i den botaniske have i Hamborg. Takket være dens usædvanligt oprette vækst og dens hårdførhed blev den populær verden over. Hvor betydningsfuld planten er, ses også af, at den i 2001 modtog den prestigefyldte internationale pris 'Perennial Plant of the Year' (Årets Staude).